H. Moser & Cie Streamliner Matrix Green


  • Mærke: H. Moser & Cie
  • Model: Streamliner Centre Seconds Matrix Green
  • Ref. nr. 6201-1200
  • Årgang: 2024
  • Tilbehør: Bokse, papirer, certifikat, hangtags, ekstra led.
  • Funktioner: Automatisk H. Moser & Cie. kaliber HMC 201, minimum 72 timers gangreserve, time-, minut- og central sekundvisning, 120 meters vandtæthed, Fumé skive.
  • Størrelse: 40mm
  • Stand: 8/10
140.000 DKK Bytte Køb / spørgsmål Financieringstilbud

H. Moser & Cie. Streamliner Centre Seconds Matrix Green, ref. 6201-1200 – oprindeligt solgt i maj 2024.

Et af de mest karakteristiske moderne sportsure fra H. Moser & Cie., hvor schweizisk haute horlogerie mødes med et markant og gennemført design. Streamliner kollektionen blev introduceret i 2020 og har hurtigt etableret sig som en af mærkets mest genkendelige serier. Denne opdaterede udgave fra 2024 viderefører det originale design med den ikoniske Matrix Green skive, men introducerer samtidig en række raffinerede detaljer og et nyt manufakturværk.

Uret måler 40 mm og er udført i rustfrit stål med den karakteristiske pudeformede urkasse og en integreret stållænke, hvor de organiske former og de skiftevis børstede og polerede flader skaber et helt særligt udtryk. Den grønne fumé skive har en smuk solstråleslibning og et farvespil, der bevæger sig fra lysere grønne nuancer i midten til en mørkere tone langs kanten. Mærkets diskrete logo er udført i transparent lak, mens de tredimensionelle visere har indlæg af Globolight med selvlysende materiale. 

Indvendigt sidder H. Moser & Cie. kaliber HMC 201, et automatisk in-house værk med en gangreserve på minimum 72 timer. Værket er en videreudvikling af det tidligere HMC 200 og har en mere åben konstruktion med delvist skeletterede broer, antracitgrå overflader og mærkets karakteristiske dobbelte Moser-striber. Den skeletterede rotor i 18 kt guld og de dekorative detaljer kan betragtes gennem den gennemsigtige bagkasse.

Kommer med bokse, papirer, certifikat, hangtags og ekstra led.