Omega Speedmaster Straight Writing
- Mærke: Omega
- Model: Speedmaster Professional "Straight Writing"
- Ref. nr. 145.022-69
- Årgang: 1970
- Tilbehør: -
- Funktioner: Kronograf & tachymeter
- Størrelse: 42mm
- Stand: 8/10
Super spændende og attraktivt Omega Speedmaster Professional "Straight Writing", ref. 145.022-69. Den klassiske størrelse på 42mm og med manuelt optræk. Uret tilhører produktionen af de første post-moon ure med den særlige bagkasse med vandret tekst på bagkassen. Denne bagkasse kaldes "Type B1 Flight-Qualified by NASA".
Uret fremstår i pæn og original stand. Skiven er en korrekt Type C1. Medium S - step dial der er reference og tidsperiode (1969-1974) korrekt.
Lynetten er ligeledes tids og model korrekt, en Type B1, der blandt andet karakteriseres ved et strukkent C, E med kort middle stroke i "tachymeter" og et 7 med serif. Viserne er ligeledes korrekte og af typen C2. Baton. Kronograf viseren er en nyere Luminova viser.
Lænken er en korrekt 1171/633 lænke i fin stand, dog med forventelige spor af brug.
Selve Speedmaster modellen kræver ikke yderligere beskrivelse. Det er ganske simpelt et ikonisk ur i et tidsløst design, som i øvrigt gør sig fantastisk både på lænken, men osse på nato rem eller en læderrem.