Omega Speedmaster Apollo 11 50th Anniv.


  • Mærke: Omega
  • Model: Speedmaster Pro Apollo 11 50th Anniversary
  • Ref. nr. 310.20.42.50.01.001
  • Årgang: 2019
  • Tilbehør: Bokse, papirer, certifikat, hangtag, original kvittering etc.
  • Funktioner: Kronograf
  • Størrelse: 42mm
  • Stand: 8/10
Solgt Bytte Køb / spørgsmål Financieringstilbud

Flot Omega Speedmaster Pro Apollo 11 50th Anniversary Limited Edition, ref. 310.20.42.50.01.001. Oprindeligt solgt i august 2019.

Vel nok et af de mest ikoniske ure overhovedet, Omega Speedmaster Professional, der nærmest er blevet udødeliggjort af at have været det første ur på månen.

Denne udgave af Omega Speedmaster er lavet i forbindelse med 50 års jubilæet for månelandingen. Uret byder på en sort skive med kronograf funktion og timemarkører i 18K Moonshine guld. Venstre sub-dial er fremstillet i 18K Moonshine gold, som efterfølgende er lakeret sort. Endvidere prydes denne Sub-dial af en lasergravet Buzz Aldrin figur. Som en hyldest til Apollo 11-mission er timemarkøren ved kl. 11, angivet med et tydeligt "11"-tal, også fremstillet i 18K Moonshine guld. 

Speedmaster Apollo 11, er udstyret med det nye Master Chronometer Cal. 3861 værk, der yder en gangereserve på 50 timer. Værket er manuelt optrukket, har Co-axial escapement, er Metas-certificeret og kan modstå magnetiske felter på 15.000 Gauss. Bagkassen prydes af et skoaftryk, som repræsentere menneskets første skridt på månen. Endvidere er bagkassen graveret med Neil Armstrongs legendariske citat: "THAT’S ONE SMALL STEP FOR A MAN, ONE GIANT LEAP FOR MANKIND".

Lænken er redesignet og henter sin inspiration fra lænken på Omega Speedmaster ref. ST 105.012-65, som netop var det første ur på månen. Spændet prydes af det velkendte Omega logo i vintage stil. Denne type logo findes også på de ældre Omega Speedmaster spænder.

Dette lækre Speedmaster er limiteret til 6969 eksemplarer og kommer som et komplet sæt.